Tema: Forebyggelse af psykisk og fysisk vold i sekteriske miljøer

Den berygtede kristne Knutby-sekt 

Gratis foredrag med Josefine Frankner

InsideOut vil gerne invitere til foredrag med Josefine, som i 25 år var medlem af den berygtede kristne Knutby-sekt, der kom i medierne i forbindelse med drab og drabsforsøg i 2004.

Josefine var en del af menigheden fra hun var 17 år og 25 år frem. Josefine var helt tæt på lederen Aase Waldau og blev hendes slave, hvor hun blev udsat for fysisk og psykisk vold, manipulation, negativ social kontrol, magtmisbrug og hjernevask.

Josefine kom ud af sekten i 2016, efter at hun opdagede, at hendes datter var blevet seksuelt misbrugt af en af præsterne i kirken. Josefine har siden skrevet en bog ”Kristi bruds slave, mit liv i Knutby-sektens hjerte”.

“Jeg er et levende bevis på, hvordan det jeg var i, blev normalt. Jeg var en tryg pige med en god opvækst, men blev draget ind og blev tilintetgjort. Jeg tænker det er vigtigt at holde øje med hvilke faresignaler vi skal holde øje med.”

Josefine har bl.a. undervist det svenske politi og givet dem redskaber til hvordan de kan håndtere de sager der kommer ind, hvor mennesker er blevet udsat for fysisk og psykisk vold i kristne sekter.

Josefine er en fantastisk formidler og bruger sine egne personlige erfaringer, til at rette søgelyset mod alle de lukkede miljøer, som findes overalt i verden.
Josefine kan også fortælle om hvad der er årsagen til, at mennesker søger fællesskaber, hvor de kan få en identitet og følelse af at høre til.

Foredraget henvender sig til alle som kommer i berøring med mennesker som har været udsat for negativ social kontrol, vold, magtmisbrug og lign. Disse mennesker har brug for at blive mødt med anerkendelse, empati og forståelse for hvad der er på spil, når man forsøger at finde fodfæste igen.

Der er gratis adgang.

Tilmeld dig her

Der er lukket for tilmeldinger.

Du kan skrive dig op til vores nyhedsbrev nedenfor, hvis du ønsker at være den første til at modtage nyheder og kommende foredrag, aktiviteter og andet.

Kontakt os allerede i dag

Udfyld venligst kontaktformularen med en kort beskrivelse af hvad din henvendelse drejer sig om. Så vil en af vores rådgivere kontakte dig hurtigst muligt.   

Alternativt kan du kan du sende en e-mail til kontakt@insideout.center eller træffe os i vores telefontid på tlf. 70 60 52 78. Telefonen er åben søndag kl. 12 - 15. 

I akutte tilfælde kan du altid ringe på tlf. 70 60 52 78 og ligge en besked - så vender vi tilbage hurtigst muligt