fbpx

#trædfremilyset 

Om #trædfremilyset

Vi vil at gøre op med tabuet om, at det er skamfuldt at fortælle, at man har været medlem af en sekt, et destruktivt religiøst fællesskab eller udsat for negativ social kontrol. Skal vi kunne sige fra over for misbrug, overgreb, grænseoverskridende adfærd eller kontrol, så må vi få den frem i lyset. Vi må sammen tage ansvar, lære af vores fejltagelser og tage beslutsomme skridt i opgøret med det, som er destruktivt, også i religiøse fællesskaber. For mange er religiøse fællesskaber og den personlige tro en vigtig og væsentlig del af livet. Det skal vi værne om! Samtidig med at vi tør se udfordringer i øjnene og tage ansvar inden det ender galt. 

InsideOut vil invitere mennesker der har været i direkte eller indirekte i berøring med sekterisme og/eller negativ social kontrol, til at ‘’stille sig frem i lyset’’ dvs. fortælle deres historie via sociale medier og dele vores hashtag #trædfremilyset. InsideOuts mål er at få sat lys på problemet, så vi sammen kan stoppe svigt og hjælpe de ramte mennesker.

Talk: #trædfremilyset

D. 9/11/2023 klokken 19:00 
Karens Minde Kulturhus
Wagnersvej 19, 2450 København SV
Mød de medvirkende fra kampagnen #trædfremilyset, Tobias Rank, Mille Kristensen og Kira Dejligbjerg.

Vært er stifter af InsideOut Camilla Louise Johnson. Sammen dykker de dybere ned i de medvirkendes historier og taler om sektmekanismer generelt.

De vil berøre emner som, det det at være barn i en sekt, om udstødelse, love bombing, rekruttering, om at stå alene uden netværk, om at komme ud på den anden side og om at turde at bede om hjælp. 

Efter eventet vil der være mulighed for at tale med de medvirkende og rådgivere fra InsideOut.

For tilmelding skriv til traedfremilyset@insideout.center

Eventet starter klokken 19:00 og strækker sig over ca. 2 timer.

Eventet er gratis – Bemærk begrænset antal pladser. 

Tobias Rank #trædfremilyset

Kira Dejligbjerg #trædfremilyset

Mille Kristensen #trædfremilyset

Hensigts-erklæringen for #trædfremilyset

Program for #trædfremilyset

Tobias rank:

  • Mandag d. 7/10 – Tobias træder frem i lyset og hans kampagnefilm lanceres
    – kan ses på InsideOuts sociale medier samt her på hjemmesiden.

    Kira Dejligbjerg

    • Søndag d. 15/10 Kira træder frem i lyset og hendes kampagnefilm lanceres – kan ses på InsideOuts sociale medier samt her på hjemmesiden.

    Mille Kristensen

    • Søndag d. 23/10 Mille træder frem i lyset og hendes kampagnefilm lanceres – kan ses på InsideOuts sociale medier samt her på hjemmesiden.

       TV:

      • Lørdag d. 7/10 kommer Tobias, Kira og Bente Boseruo på Go’ morgen Danmark. De går sammen og fortæller om kampagnen og fortæller, hvordan det var at være barn i en sekt. Bente taler om samfundsansvar og lægger fokus på, at der skal efterværn for børn og unge, der er vokset op i sekter.

      Podcast

      • Søndag d. 15/10 – Kira og Tobias bliver interviewet i podcasten ”Udstødt” af Frank Flemming Jensen, som er tidligere medlem af Jehovas Vidner.
        Hør med her:

      Foredrag:

      • Onsdag d. 9/11 afholdes foredrag i København, hvor deltagerne fra #trædfremilyset og stifter af InsideOut, Camilla Louise Johnson taler om sekterisme, negativ social kontrol.
        Du kan bestille billetter ved at skrive til traedfremilyset@insideout.center

      Aviser:

      • Lørdag d. 7/10 kan du læse en dybdegående arktikel omkring Tobias Ranks historie i Randers Amtsavis:
        https://amtsavisen.dk/randers/tobias-var-barn-i-sadomasochistisk-sekt-i-randers-jeg-brugte-25-aar-paa-at-fortraenge-det-men-det-kan-man-ikke-nu-staar-jeg-frem?utm_source=facebook&utm_medium=social&utm_campaign=artikel-reach&utm_content=ap_wqc73ftnox&fbclid=IwAR0XRllGGyTuB5LiIdOd19_8wUT6I2gv2DA7LK0H4kQqLIlfcs8cra3LJR4

      Læs hensigtserklæringen for #trædfremilyset

      Tobias Rank træder frem i lyset d. 7/10/2023

      Tobias Rank

      Tobias Rank

      Tidligere medlem af Emenkaya Ordenen

      Tobias Rank er opvokset i den religiøse sekt, Emenkaya Ordenen. Som 8-årig flyttede Tobias med sin mor ind i sektens bofællesskab på en villavej i Randers. Som barn var han ofte adskilt fra sin mor, da hun var et aktivt medlem af sekten. I bofællesskabet boede kvinderne på første etage sammen med sektlederen, hvorimod børnene var bandlyst til stuen. 

      Først som teenager begyndte han at indse, at noget var galt. Tobias flygtede fra sekten som 18-årig – og blot 3 måneder senere mistede han sin mor til en kræftsygdom, som sekten nægtede hende at behandle.

      Det tidlige voksenliv var udfordrende for Tobias, som blev ramt af både stress og depression, som følge af at undertrykke og ignorere sin fortid. Uhensigtsmæssige tilknytningsmønstre og uforløste traumer spillede særligt en betydelig rolle i Tobias’ kærlighedsliv og både skilsmisse og ensomhed blev føjet til den høje pris, som han betalte for at holde sine følelser inde. En dag indså han, at han ikke ville fortsætte af samme spor.

      I dag er Tobias 33 år, foredragsholder, podcastvært og forfatter. Han bor i Aarhus med sin kæreste og 8-årige søn. I hans podcast “Ikke Alene, taler han med sin podcast-medvært om senfølger i voksenlivet, som følge af opvækst i dysfunktionelle familier og hjælper mennesker med at få sat ord på alt dét, der er svært at tale om.

      Du kan følge med på Tobias’ hjemmeside www.tobiasrank.dk og læse mere om hans podcast, foredrag og medvirken i andre podcasts.

      Kira Dejligbjerg træder frem i lyset d. 15/10/2023

      Kira Dejligbjerg

      Kira Dejligbjerg

      Tidligere medlem af Jehovas vidner

      Mit navn er Kira Dejligbjerg og jeg er 26 år gammel. Jeg er vokset op som en tredje generation Jehovas Vidne, da jeg var 20 år gammel besluttede jeg mig for at gå ud. Det havde de konsekvenser, at jeg mistede alt kontakt med min familie og venner. Jeg måtte lære hvordan man lever i den virkelig verden og starte helt forfra med at få et socialt netværk, hvilket var svært for mig da jeg ingen sociale redskaber havde efter at have vokset op i sådan et lukket miljø. Idag er jeg i gang med en HF og har de dejligste venner og har skabt min egen lille familie som støtter mig i at være mig. 

      Mille Kristensen træder frem i lyset d. 22/10/2023

      Mille Kristensen

      Mille Kristensen

      Tidligere medlem af Evangelist

      Jeg hedder Mille og jeg har været en del af bevægelsen Evangelist.

      Jeg havde en psykisk lidelse, og de fratog mig min antipsykotiske medicin, det endte med en dyb psykose, et selvmordsforsøg og en længere indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Da jeg er homoseksuel var det stor synd og jeg blev derfor udsat for daglige dæmonudrivelser, som var med til at gøre mig endnu mere syg.

      I dag lever jeg et helt almindeligt liv med min søn. Jeg er fitness, danseinstruktør, kunstner og foredragsholder.



      Tobias Rank

      Tobias Rank er opvokset i den religiøse sekt, Emenkaya Ordenen. Som 8-årig flyttede Tobias Rank og hans mor ind i sektens bofællesskab. Det var først som 16-årig at Tobias begyndte at indse, at noget var galt. Som 18-årig forlod han sekten. 

      I dag er Tobias 33 år. Han hjælper mennesker, der er kommet ud af sekteriske eller negativt socialt kontrollende miljø, ved at fortælle hans historie. 

      Tobias Rank om den første samtale med InsideOut:

      ‘Og det gjorde bare, at jeg efter to minutter, af den samtale følte mig fuldstændig tryg og set og hørt, altså noget jeg aldrig har oplevet i en samtale med nogen som helst anden” 

      Tobias Rank

      Tidligere medlem af Emenkaya Ordenen

      Generelle henvendelser og kontakt

      Udfyld venligst kontaktformularen med en kort beskrivelse af din henvendelse.
      En af vores rådgivere vil kontakte dig så hurtigt som muligt.

      Alternativt kan du sende os en e-mail på kontakt@insideout.center
      eller kontakte os i vores telefontid på telefonnummer 70 60 52 78.
      Telefonen er åben søndage fra kl. 12 til 15.

      Skriv dig op til nyheder fra InsideOut

      Vær den første til at få besked om arrangementer, nye udgivelser og andre nyheder fra InsideOut

      Du er nu skrevet op til vores nyhedsbrev!