fbpx

Bliv frivillig i InsideOut og hjælp mennesker som har brudt med et sekterisk eller destruktivt fællesskab- 

Vi søger frivillige til vores telefonrådgivning i tidsrummet søndag kl. 12-15.

Hvad får du ud af at være frivillig i InsideOut:

  • Mulighed for at gøre en forskel for en særlig målgruppe
  • Et enestående indblik i det sekteriske felt i Danmark
  • En plads i et frivilligt fællesskab, med mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt
  • Introduktion/kursus og løbende sparring
  • Gratis adgang til vores arrangementer

Vi søger dig som:

  • Har faglige og/eller personlige forudsætninger for at yde rådgivning, som for eksempel:
    – Arbejde eller uddannelse inden for de pædagogiske eller social- og sundhedsfaglige områder. Du må også gerne være under uddannelse.
    – Selv har erfaring med området og kan bidrage relevant med din viden til målgruppen.
  • Er god til at lytte og kan kommunikere tydeligt samt bevare ro og overblik i svære samtaler
  • Har en nysgerrig og åben tilgang, søger sparring og kan tage imod feedback

Hvis du mener at det er dig vi søger, så send en mail til Camilla på camilla@insideout.center  hvor du fortæller lidt om dig selv, dine kompetencer (evt. CV), din motivation for at søge samt kontakt oplysninger. Vi afholder løbende samtaler.  

Vi ser frem til at høre fra dig!

InsideOut er en humanitær hjælpeorganisation, der har til formål, at give den rette støtte til mennesker, der har brudt med eller ønsker at forlade et destruktivt religiøst llesskab. Samtidig er det InsideOuts formål at tilbyde pårørende vejledning, samt at samle og udbrede viden om sekterisme, destruktive fællesskaber og negativ social kontrol. Læs mere på www.insideout.center.

Skriv dig op til nyheder fra InsideOut

Vær den første til at få besked om arrangementer, nye udgivelser og andre nyheder fra InsideOut

Du er nu skrevet op til vores nyhedsbrev!