InsideOut hjælper mennesker der har brændt sig på sekterisme eller negativ social kontrol i destruktive fællesskaber

Samtidig arbejder vi for at udbrede viden om, hvad der karakteriserer sekterisme og destruktive fællesskaber. Er du pårørende, fagperson eller har du selv været i berøring med negativ social kontrol, kan du finde hjælp og viden her.

Lær mere om sekterisme

Mangler du viden om sekterisme og negativ social kontrol? Find litteratur om emnet her

Få hjælp fra InsideOut

Er du er havnet i et sekterisk miljø eller har du brændt dig på negativ social kontrol? Få hjælp her

Nyt fra InsideOut

Læs mere om hvad der sker i organisationen, og hvilke arrangementer vi vil afholde i fremtiden

Hjælp

I InsideOut har vi stor viden om livet i og efter et religiøst destruktivt fællesskab, samt de udfordringer man kan opleve som pårørende. Du kan ringe eller skrive til os og få sparring, hvis du er i tvivl om, om du er i berøring med et sekterisk / destruktivt fællesskab. InsideOut har et stort netværk og samarbejder med en række dygtige fagfolk, og kan tilbyde vejledning og støtte til dig, i lige netop den situation du står i.

Vi tilbyder blandt andet juridisk støtte og bisidderhjælp, hvis du har brug for hjælp til eksempelvis kommunale-, retslige- eller sundhedsmæssige anliggender, såsom møder i kommunen, med lægen, i a-kassen, i fagforeningen, i retten eller andre situationer, hvor du har brug for støtte.

Kontakt os via nedenstående formular, hvis du har brug for hjælp!

Vi kan altid hjælpe dig, hvis du har brug for at tale med nogen. Vi kan sætte dig i kontakt med andre, som har stået i samme situation som dig. Derudover samarbejder vi med fagfolk med ekspertise inden for området, og kan derfor matche dig med rådgivere med særlig viden og erfaring, eksempelvis psykologer, terapeuter, coaches, socialrådgivere, pædagoger og fagfolk med særlig børnefaglig ekspertise.

Kontakt os

Du kommer i kontakt med InsideOut ved at udfylde nedenstående formular

Vi besvarer alle henvendelser hurtigst muligt, og helst indenfor 48 timer.

InsideOut er en humanitær hjælpeorganisation

InsideOuts formål er at give den rette støtte, til mennesker der har brudt med et destruktivt fællesskab, eller har brug for hjælp til at forlade et sådant miljø. Samtidig er det InsideOuts formål at tilbyde pårørende vejledning, samt at samle og udbrede viden om sekterisme, destruktive fællesskaber og negativ social kontrol i religiøse fællesskaber.

Organisationen har eksisteret siden 2016. Organisationen blev stiftet som en reaktion på, at det på daværende tidspunkt var meget svært at få den rette hjælp, til at bryde med et destruktivt fællesskab / negativ social kontrol.

Samtidig var det klart, at der i det danske samfund manglede viden om, hvad negativ social kontrol og sekterisme er, hvilke konsekvenser det har for det enkelte individ, og hvilken hjælp man har brug for, når man har været i berøring med et sådant miljø.

InsideOuts bestyrelse

André Jao Højer

André Jao Højer

Formand

Helene Stage Madsen

Helene Stage Madsen

Næstformand

Camilla Louise Johnson

Camilla Louise Johnson

Bestyrelsesmedlem

 

Susanne Benderfeldt

Susanne Benderfeldt

Bestyrelsesmedlem

Mette Birk

Bestyrelsesmedlem

NYHEDER fra InsideOut

NYT FRA INSIDEOUT

9. december: POLITISK FLERTAL HAR AFSAT MIDLER TIL INSIDEOUT

Et politisk flertal har afsat midler til InsideOut til udbetaling i perioden 2022- 2024.

InsideOut er dybt taknemmelige over den tillid, vi er blevet vist, og midlerne gør os i stand til at hjælpe endnu flere mennesker efter deres brud med et destruktivt fællesskab med negativ social kontrol.

Derfor er det også en glæde og ære, at foreningen Søstre mod vold og kontrol får del i samme pulje, og vi ser frem til et godt samarbejde

Det er et kæmpe skridt på vejen mod virkeliggørelsen af det videns- og rådgivningscenter med tilknyttet halfway house, samfundet i den grad har savnet. Det viser, at der bliver lyttet og taget ansvar fra politisk side

Vi vil gerne takke alle de mennesker og organisationer, der i årevis har kæmpet for at gøre opmærksom på problemet omfang. Ikke mindst skal de frivillige og civile aktører, der har troet på os, støttet os, bidraget med faglig viden og rådgivning have en stor og særlig tak.

Bredt flertal fordeler 760 millioner kroner til udsatte mennesker

 

 

 

NYT FRA INSIDEOUT

19. august: VI SØGER FRIVILLIGE I INSIDEOUT.

 

Har du lyst til at hjælpe mennesker som har brudt med et sekterisk eller destruktivt fællesskab? Nu har du mulighed for at blive en del af vores arbejde!

Lige nu søger vi en frivilligkoordinator, fundraisere og frivillige til kommunikationopgaver samt til at producere videomateriale.

Læs mere her:

InsideOut søger frivilligkoordinator.

InsideOut søger kommunikationsfrivillige.

InsideOut søger fundraisere.

 

 

NYT FRA INSIDEOUT

02. marts: INSIDEOUT INVITERER TIL EVENTET ‘MIT LIV I EN SEKT OG VEJEN UD’ (UDSKUDT GRUNDET COVID19)

Kom helt tæt på livet i en sekt og hør mere om negativ social kontrol, frygten for straf og dommedag, udstødelse og vejen ud af sekten til et liv i frihed.
InsideOut inviterer til en aften med fokus på destruktive fællesskaber, hvor den kendte podcastvært Frank Flemming Jensen interviewer tidligere medlemmer af sekteriske fællesskaber om livet før, under og efter sekten. Frank Flemming Jensen har en fortid i Jehovad Vidner, hvor han var ældstebror. Han har de seneste to år lavet podcasten “Udstødt”, hvor han interviewer tidligere medlemmer af bl.a. Jehovas Vidner. Frank er også fotograf og spiller impro-skuespil.

Vi vil gerne invitere til faglig sparring, netværk og hyggeligt samvær med alle der interesserer sig for sekterisme og negativ social kontrol. Der er mulighed for at tilvælge en lækker buffet, og under maden vil der være musikalsk underholdning inspireret af aftenens tema.

En billet til eventet koster 160 kroner. Der er mulighed for at tilkøbe en spisebillet for 120 kroner. Overskuddet går ubeskåret til InsideOut`s arbejde.

Eventet starter klokken 18.30 og slutter klokken 21.00. Netværk og spisning starter klokken 17:00.

OBS: Grundet Covid19 og nedlukningen af Danmark har vi været nødsaget til at udskyde arrangementet. Arrangementet vil blive afholdt på et senere tidspunkt.

KØB BILLETTER HER

Du kan finde eventet på facebook her

Du kan finde alle Frank Flemming Jensens podcasts her

 

NYT FRA INSIDEOUT

17. februar: INSIDEOUT HAR MODTAGET ET ARBEJDSLEGAT PÅ 30.000 FRA FINN NØRGAARD FORENINGEN

På 5. årsdagen for terrorangrebet mod Krudttønden hvor Finn Nørgaard og Dan Uzan mistede livet, deltog InsideOut i Finn Nørgaard Foreningens årlige prisoverrækkelse. Finn Nørgaard foreningen arbejder for at fremme medmenneskelig forståelse og dialog og derigennem forebygge og bekæmpe radikalisering og voldelig ekstremisme. Til prisoverrækkelsen fik vi overrakt Finn Nørgaard Foreningnes arbejdslegat på 30.000. Vi er enormt glade og stolte over denne store anerkendelse af vores arbejde. Fra InsideOut skal lyde et kæmpe tak til Finn Nørgaard Foreningen – vi glæder os til at samarbejde med jer i fremtiden. Et stort tillykke skal også lyde til C:NTACT, som fik Finn Nørgaard Prisen, og til Thorleif Link der vandt årets ildsjælepris.

Til prisoverrækkelsen gav bestyrelsesmedlem Mogens Nørgaard denne begrundelse for, at InsideOut fik overrakt arbejdslegatet:

“Som en del af processen med at finde mulige kandidater til Finn Nørgaard Foreningens prisuddeling 2020 mødtes jeg i efteråret med Camilla Johnson og Mille Hoffgaard fra foreningen InsideOut, for at høre om deres arbejde. Jeg mødte et par mega-entusiastiske kvinder. Camilla fortalte om sin baggrund og incitament for at stifte foreningen. Jeg fik fortalt om de behov, man har, når man forlader et sekterisk fællesskab og dermed også hele det netværk, som man tidligere har haft. Jeg fik et godt indblik i, hvordan foreningen arbejder og hvad det er den kan tilbyde af hjælp og støtte. Camilla, du har allerede meget fint og præcist fortalt om dette i filmen, som vi lige har set. Jeg vil gerne tilføje, at alt arbejdet foregår på frivillig og ulønnet basis og for meget små/stort set ingen økonomiske midler. En af de store hurdler, når en person træder ud af en sekterisk sammenhæng, er noget så lavpraktisk som at finde et opholdssted her nu, så der er trygge rammer i den første tid. Mulighederne for at opfylde dette behov har ofte været løst ved hjælp af en sofa eller ekstra seng hos en af foreningens frivillige. Det understreger for mig hvor stort et engagement, I lægger i foreningens arbejde. Da vi skulle til at sige farvel, spurgte jeg, om I ville give mig et bud på, hvorfor Inside Out skulle komme i betragtning til en af Finn Nørgaard Foreningens priser. Svaret var nogenlunde sådan her: Fordi der ikke er nogen andre, som gør det her arbejde. Bestyrelsen for Finn Nørgaard Foreningens begrundelse for at tildele arbejdslegatet år 2020 til InsideOut er som følger: InsideOut giver mennesker hjælp til at bryde med destruktive fællesskaber, der bygger på religiøse dogmer og negativ social kontrol. InsideOut oplyser, inspirerer og opmuntrer mennesker, som ønsker at forlade en sekterisk gruppe. InsideOut sikrer, at man ikke er alene, når man træder ud af sit tidligere fællesskab og netværk. InsideOut hjælper mennesker til at finde sine egne ben i en ny, vanskelig virkelighed, som kræver nye færdigheder. InsideOut hjælper mennesker til at træde ind i nye, positive fællesskaber. Vi er i Finn Nørgaard Foreningen glade for at kunne tildele InsideOut årets arbejdslegat for et stort arbejde, som vi anser for vigtigt og prisværdigt.”

Finn Nørgaard Foreningens prisuddeling

Forening fra Stevns modtager Finn Nørgaard-pris

Teater og film med udsatte unge får Finn Nørgaard-pris

 

NYT FRA INSIDEOUT

1. december: FILMEN DISCO SÆTTER FOKUS PÅ DE PROBLEMATIKKER DER KAN VÆRE, NÅR ET RELIGIØST FÆLLESSKAB LUKKER SIG OM SIG SELV

Den 4. december afholdte InsideOut filmvisning for en fuld sal af den nye norske film Disco i Grand Teatret med efterfølgende paneldebat, hvor eksperter vil diskutere, hvilke problematikker der kan opstå, når et fællesskab eller en familie lukker sig om sig selv og trækker sig fra det øvrige samfund, og hvordan kirkerne kan blive bedre til at støtte familier, børn og unge i at praktisere en sund tro, hvor der er plads til at være menneske på godt og ondt. Panelet bestod af seniorkonsulent fra Børns Vilkår Bente Boserup, psykolog Susanne Benderfeldt, Generelsekretær i Frikirkenet Michael Wandt Laursen og Joy Solberg som er tidligere medlem af både Faderhuset og et frikirkeligt kristent fællesskab.

Se traileren til filmen her (video)

“Jeg er en Guds soldat, drep meg om du vil”

Christine Andreassen etter å ha sett filmen «Disco»: Jeg gråt fordi jeg så meg selv

 

PRESSEMEDDELELSE

Ny norsk film inspireret af Faderhuset har premiere i Norge den 4. oktober.

Den 4. oktober har den norske film ‘Disco’ premiere i Norge. Filmen skildrer en ung piges liv i et karismatisk frikirke-miljø, og tager blandt andet udgangspunkt i en træningslejr afholdt af Faderhuset i Danmark i 2005. Formanden for InsideOut, Camilla Louise Johnson, var dengang en af lederne på lejren, og var med til at træne børnene til at blive martyrer for Jesus. I morgen er hun med, når filmen fremvises for pressen, og deltager i den offentlige debat om emnet.

Om filmen
I filmen spiller Josefine Frida Pettersen (kendt fra SKAM) pigen Mirjam; en 19 årig verdensmester i disco freestyle dans. Mirjam er steddatter til pastoren i menigheden ‘Friheten’, og da hun kollapser på dansegulvet til VM, skyldes det ifølge hendes familie, at hun ikke er stærk nok i sin kristne tro. Mirjam kæmper med troen, og i forsøget på at finde svar på hvordan hun kan blive en bedre kristen, bliver hun draget af en mere sektlignende gruppe, og vælger at tage afsted på en sommerlejr.

Den danske lejr
Lejren som karakteren Mirjam tager på, er inspireret af den lejr som skuespiller og konsulent på filmen, Anders Torp, selv deltog i som 17-årig tilbage i 2005. Anders er selv vokset op i en radikal kristen familie, og på lejren var han klar til at dø for sin tro. Med på lejren var også Camilla Louise Johnson, som dengang var en ledende skikkelse i Faderhuset, og som havde til opgave at træne de unge mennesker og styrke dem i deres radikale kristne tro. På lejren blev der begået torturlignende overgreb på de unge, hvilket er beskrevet i Camillas bog ‘Svært barn har mange navne’ fra 2015, Anders’ bog ‘Jesussoldaten’ fra 2016 og som nu også har været inspirationen for de overgreb, som i filmen foregår på sommerlejren. Den 2. oktober interviewes Camilla og Anders sammen på NRK.

Ekstremisme, negativ social kontrol og destruktive fællesskaber
I InsideOut ser vi premieren på ‘Disco’ som en oplagt mulighed, til at sætte fokus på de
problematikker der er, og kan være, i nogle frikirkelige miljøer. Filmen lægger op til en debat om, hvor grænsen mellem en religiøs opdragelse og negativ social kontrol går. Den viser derudover, hvor galt det kan gå, når radikale og ekstreme bevægelser manipulerer med børn og unge. Med filmen håber vi i InsideOut, at der vil komme et fokus på, at ekstremisme og negativ social kontrol også sker i kristne miljøer, og hvilke enorme konsekvenser det har for især børn og unge.

Filmen har dansk premiere på filmfestivalen CPH PIX den 14. til 19. november.
KONTAKT

Camilla svarer gerne på spørgsmål og giver interviews om filmen samt om sekterisme, ekstremisme, destruktive fællesskaber og negativ social kontrol.

Camilla Louise Johnson
+45 71 81 45 29
camilla@insideout.center
www.insideout.center