SUND TRO

I Danmark har vi religionsfrihed, og det betyder, at enhver har lov til have, udøve og skifte deres tro som de ønsker. I InsideOut støtter vi den sunde tro, og den kan kort beskrives som en tro og en praktisering af religion, som lægger sig inden for rammerne af menneskerettighedserklæringen. Vi anerkender enhvers ret til at tro og praktisere religion, så længe dette ikke krænker andres fundamentale menneskerettigheder.

I InsideOut har vi stor respekt for den støtte, kærlighed og fællesskab som findes i sunde trossamfund, og vi ser på ingen måde tro og religion som noget negativt. Det problematiske sker, hvis en religion eller trossystem udnyttes af nogle mennesker til at manipulere med andre mennesker, således at disse mennesker får deres fundamentale menneskerettigheder krænket eksempelvis ved at få deres frihed indskrænket.

Vi har et godt samarbejde med flere forskellige religiøse foreninger og kirker, og vi arbejder sammen for at styrke den sunde tro og de sunde trossamfund i Danmark.

Menneskerettighedserklæringen

Religionsfrihed i den danske samfund

Videnskab.dk: Religion kan have større effekt på vores helbred, end vi har troet

Når det sunde bliver usundt

Radikaliseringens modgift

Interview med Camilla Louise Johnson: At miste Gud var værre end at miste noget menneske

Danmarks Grundlov

EKSTREMISME

I InsideOut arbejder vi med den forståelse af ekstremisme, som præsenteres i regeringens handleplan fra 2016:

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legitimere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med.

Som det beskrives i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes håndbog om forebyggelse af ekstremisme henvendt til de danske kommuner, er ekstremisme derudover ofte kendetegnet ved:

• Manglende respekt for andre menneskers frihed og rettigheder
• Manglende respekt for institutioner og beslutningsprocesser i det repræsentative demokrati
• Forenklede verdensopfattelser og fjendebilleder, hvor bestemte grupper eller samfundsforhold ses som truende
• Lukkethed og fokus på et opfattet modsætningsforhold mellem ‘os’ og ‘dem’

National handleplan for forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering (2016)

Håndbog til kommuner om kommunal håndtering af sager vedr. radikalisering og ekstremisme

Relevant lovgivning vedr. radikalisering og ekstremisme

NEGATIV SOCIAL KONTROL

I InsideOut arbejder vi til dels med den forståelse af negativ social kontrol, som præsenteres i regeringens handleplan fra 2016:

Negativ social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter handler om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan f.eks. være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at bestemme over egen krop. Piger og kvinder er særligt udsatte for negativ social kontrol. Også drenge kan udsættes herfor, men det sætter typisk ind på et senere tidspunkt i deres liv, f.eks. i forbindelse med valg af ægtefælle, seksualitet og uddannelse.

Det kan få konsekvenser for den enkelte i form af f.eks. manglende frihed og ligestilling samt deltagelse i skole- og fritidsaktiviteter. Den sociale kontrol vil ofte af familien blive begrundet i et ønske om at passe på sit barn, så barnet eller den unge ikke får et dårligt rygte, ikke bliver udsat for dårlig påvirkning og ikke har en adfærd, som er i modstrid med familiens æreskodeks.

Som det fremgår af citatet, sættes ‘negativ social kontrol’ ofte i relation til ‘æresrelaterede konflikter’ både politisk, i mediebilledet og i den brede offentlighed. I InsideOut mener vi, at denne sammenkædning kan være problematisk, da den efterlader det indtryk, at ‘negativ social kontrol’ er et kulturelt/religiøst problem, der knytter sig til bestemte religioner og kulturer – det ses blandt andet ved, at regeringens arbejde med forebyggelse af negativ social kontrol er forankret i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I InsideOut arbejdet vi for at forebygge og sætte fokus på den negative sociale kontrol som finder sted i radikale og ekstreme kristne trossamfund og sekteriske miljøer i Danmark. I Børns Vilkårs rapport om negativ social kontrol fra 2019 konkluders det, at der mangler specialiseret viden om negativ social kontrol i lukkede kristne miljøer, og Børns Vilkår anbefaler, at der oprettes et specialkorps, eksempelvis forankret i VISO, som skal kunne rådgive og bistå med sagsoplysningen for kommuner og skoler om lukkede kristne miljøer, ligesom der i dag eksisterer specialviden i VISO om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter i relation til miljøer med minoritetsbaggrund. Børns Vilkår anbefaler derudover, at der skal udvikles et offentligt financieret tilbud, hvor børn og unge kan få støtte af specialiseret fagpersonale, når de forlader et lukket kristent miljø. InsideOut nævnes i denne sammenhæng som en af de eneste organisationer, der er på nuværende tidspunkt løfter denne opgave.

Udlændinge- og integrationsministeriet: Om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

Adfærdskontrol og tankefængsel – Børns oplevelser med negativ social kontrol

VISO: Rådgivning om æresrelaterede konflikter

Debat på Folkemødet 2019: Hvad er der galt med social kontrol? (video)

SEKTERISME OG DESTRUKTIVE FÆLLESSKABER

I InsideOut forstår vi en religiøs gruppering som sekterisk, når den lever op til de tre kriterier, som Michael Dupont, Antropolog og Ph.d. præsenterer i teksten “Hvilke sociale mekanismer skal der til for, at der er tale om en sekt? Fanatisme, sekterisme og social vold”:

1) Gruppen har trukket sig fra det bredere samfund, og lever fysisk og psykisk afsondret fra omverdenen. 

2) Der er en regelstyret meningsdannelse og hierakisering af individer.

3) Der sker sanktioner og afstraffelser af medlemmer af gruppen, som ikke efterlever de to første principper (i tilfredsstillende grad).

For at en gruppering kan forstås som sekterisk, må den derudover have en særlig religiøs lære. Det er vores erfaring i InsideOut, at en sekt ofte er ledet af én person eller ét lederskab/ældsteråd, som gruppen oplever som værende ‘særligt udvalgt’, som har den fulde kontrol over medlemmer. Vi ligger derudover vægt på, om gruppen tilsidesætter almene menneskerettigheder og den danske demokratiske leveform til fordel for deres ‘højere formål’ (ekstremisme).

Når vi bruger begrebet destruktive fællesskaber, henviser vi til grupperinger af mennesker, som på den ene eller den anden måde lever under sektlignende forhold med negativ social kontrol, uden gruppen nødvendigvis kan kategoriseres som en egentlig sekt.

Sekterisme og destruktive fællesskaber er præget af negativ social kontrol, ekstremisme og radikalisering. Det er vigtig at understrege, at vi i InsideOut støtter den enkeltes samt gruppers ret til at praktisere sund tro, og at vi anerkender det store sociale arbejde som mange trossamfund gør hver eneste dag i Danmark. Vi arbejder mod den usunde tro, som kan forstås inden for rammerne af sekterisme og destruktive fællesskaber, og som er kendetegnet ved ekstremisme, radikalisering og negativ social kontrol.

Hvilke sociale mekanismer skal der til for, at der er tale om en sekt? Fanatisme, sekterisme og social vold

Gyldendals Den Store Danske: Sekt

Cults, explained (video)

What are the signs of a Destructive Cult? Cult Education Institute Videos with Rick Alan Ross (video)

Is joining a Cult a personal choice? Cult Education Institute Videos with Rick Alan Ross (video)

How to tell a cult from a religion

Guds bedste børn (video)

Et tidligere medlem af en sekt forklarer, hvordan vi alle sammen kan blive hjernevasket

PSYKISK VOLD

Den 1. april 2019 trådte en ny straffebestemmelse i kraft, der kriminaliserer psykisk vold. Bestemmelsen lyder:

§ 243. Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagende gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdige, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Allerede tilbage i 2009 satte seniorkonsulent i Børns Vilkår Bente Boserup fokus på den psykiske vold der foregår i nogle religiøse sekter med spørgsmålene: Er det vold, når børn på to-tre-fire år bliver udsat for djævleuddrivelse ved, at voksne i ekstase råber barnet ind i ansigtet? Og hvad med de børn, som opdrages med daglige trusler om dæmoner og Helvedes flammer? Vi mangler regler for, hvordan vi beskytter danske børn i religiøse sekter mod især psykisk vold (…) Danske børn er ikke deres forældres ejendom; de har deres egne rettigheder. Det gælder selvfølgelig også for børn, hvis forældre tilhører specielle religiøse trossamfund. Der er også tale om psykisk vold, manglende forældreevne og overgreb, når man udsætter børn for gruppeekstase, tungetale, djævleuddrivelse og opdragelsesmetoder, der bygger på idealer om ubetinget lydighed over for Gud/sektledelsen.

Ifølge Holdepunktet skal psykisk vold mod børn forstås som en systematisk nedbrydning af barnets selvværd. Det kan blandt andet vise sig som:

• At barnet skældes voldsomt ud
• At barnet udsættes for vedvarende kritik og nedladende udtalelser om for eksempel sit udseende, sine følelser eller adfærd
• At barnet omtales, som om det ikke er noget værd
• At barnet får placeret uberettiget eller overdreven skyld på sig
• At barnet får trusler om at blive forladt eller straffet
• At barnet forhindres i at have kontakt med vigtige personer, for eksempel bedsteforældre, venner eller den anden forælder
• At barnets modenhed og alder ikke respekteres. Det kan for eksempel være at stille krav til et 2-årigt barn om at spise uden at spilde, eller at man taler med barnet om ”voksenting”
• At barnet overvåges via GPS-udstyr eller mobiltelefon

Lov nr. 329 af 30. marts 2019 om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om psykisk vold)

Børnemishandling i Guds navn

Psykisk vold mod børn

VIVE: Psykisk vold mod børn i hjemmet

RADIKALISERING

I InsideOut arbejder vi med den forståelse af radikalisering, som præsenteres i regeringens handleplan fra 2016:

Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.

Som det beskrives i Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremismes håndbog om forebyggelse af ekstremisme henvendt til de danske kommuner, er ‘radikalisering’ en samlebetegnelse, der dække over et individ eller en gruppes bevægelse mod ekstremisme, herunder:

• Gradvist eller pludseligt engagement i en ekstremistisk gruppe eller miljø (on- eller offline)
• Gradvist eller pludselig identificering eller identitetsfusion med ekstremistiske personer eller grupper
• Gradvist eller pludselig identificering med en ideologi, sag eller fortælling
• Gradvist eller pludselig brug eller retfærdiggørelse af kriminelle handlinger med reference til en ideologi, sag eller fortælling
• Stigende eller pludseligt had til bestemte grupper eller personer
• Rekruttering, selvrekruttering og mobilisering

National handleplan for forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering (2016)

Håndbog til kommuner om kommunal håndtering af sager vedr. radikalisering og ekstremisme

Relevant lovgivning vedr. radikalisering og ekstremisme

MÅNEDENS BOG: DEN SKJULTE SANDHED – KONSPIRATIONSTEORIER, MAGT OG KONFLIKT

Fortællingen om skjulte kræfters indflydelse på verdens gang dukker op med stadig større hyppighed, men hvad skal man egentlig mene om konspirationsteorier? Er det farlige fortællinger, som peger direkte frem mod politisk vold og terror, eller er det harmløse og farverige fortællinger med en vis underholdningsværdi, som vi ikke behøver at tage særligt alvorligt? Og kan man i det hele taget skelne mellem sande og falske konspirationsteorier?

Bogen undersøger fænomenet konspirationsteorier ud fra en række analytiske tilgange og giver et bud på hvordan de opstår, hvorfor de eksisterer og hvorledes det kan være, at vi tilsyneladende bliver ved med at fascineres af fortællingernes afsløring af en skjult sandhed. Konspirationsteorien kædes sammen med fænomenerne magt og konflikt og analyseres som en særlig fortælleform, hvor det strukturerende princip for fortællingen er forklaringen på, hvorledes, hvorfor og hvem der holder noget skjult.

I løbet af bogen præsenteres og analyseres mange af de konspirationsteorier, der har floreret i historien, og dem der aktivt fortælles i dag på internettet og de sociale medier.

Af Maria Brockhoff, Rikke Alberg Peters og Mikkel Thorup.